Bedst i test: Selvbruner til ansigtet

Selvbruner til ansigtet er en ægte lifesaver på denne tid af året! Lyko Fab Lab har testet sæsonens hotteste produkter.

23 apr, 2021
27 likes

Du ved sikkert allerede, at den bedste anti-age behandling, du kan give dig selv, er at smøre ansigtet ind med et produkt med høj solfaktor og solbeskyttelse. Ulempen med det er, at du ikke lige så hurtigt får en solbrun farve (men du risikerer heller ikke at blive solbrændt og postkasse-rød). Løsningen? Selvbruner!

At teste sig frem mellem de mange selvbruner-produkter på markedet er ikke uden risiko – en god selvbruner kan give dig fantastisk sommerglød, mens et dårligere valg kan give orange Donald Trump-vibes. Heldigvis har Lyko Magazines sommerglade testpanel prøvet masser af selvbrunere til ansigtet fra Ida Warg, St. Tropez, Sensai, med flere. Her kommer anmeldelserne!


Tanning Drops, Ida Warg

Passer til dig, der:

Vil have en selvbruner, der er nem at bruge, og som giver smuk og solkysset glød uden anstrengelse!

 

Testpanelet mener:

Muligvis kender du allerede Ida Wargs selvbruner, da den allerede nu er blevet vildt hypet – og det forstår vi godt, siger Lyko Fab Lab. Men hvordan bruger man selvbruneren fra Ida Warg? Som navnet på produktet lyder er Tanning Drops et koncentrat, der doseres med pipette og skal blandes ind i din dag- eller natcreme.

Cirka 2-4 dråber ad gangen 3-5 aftener i ugen giver en fantastisk forårsfeeling, men farven er en smule svag. Det indebærer, at farven kan have brug for opfriskning ofte, hvis du ønsker et intensivt resultat. Hvis du har mørk hud, giver disse drops kun ekstra glød og en mere jævn farve. Pas på med at blive for ivrig med farven. Et par stykker i testpanelet kunne ane en svag orange tone efter at have påført flere lag for hurtigt.

Ida Wargs Tanning Drops kommer i en beholder af tykt plast, hvilket falder i de fleste testpersoners smag – perfekt til dig med fumlede fingre og et overfyldt badeværelsesskab. Selv hvis flasken skulle falde på gulvet, går den ikke i stykker – det gives erfarede en af testpersonerne selv under testen! Sidst men ikke mindst er denne selvbruner meget prisvenlig, nem at bruge og ganske enkelt worth the hype!

 

St. Tropez, Self Tanpurity Bronzing Face

Passer til dig, der:

Vil have præcis kontrol over, hvor meget farve huden får og samtidig kan du IKKE lide den klassiske lugt af selvbruner.

Testpanelet mener:

Den prisvindende Self Tanpurity Bronzing Face fra St. Tropez resulterede i hjerteformede emojis hos testpanelet! Denne selvbruner sprayes i ansigtet sådan cirka på samme måde som en face mist. Smart! Men et par stykker i Lyko Fab Lab blev lidt nervøse – hvordan ved man, hvor produktet er påført og ikke påført? Det viste sig hurtigt, at det ikke var et problem! Selvbruneren fra St. Tropez giver et meget jævnt resultat. Med langsomme, bløde tryk på pumpen får du en fin sky ud af produktet, og resultatet bliver rigtig godt. Selv en nybegynder i testpanelet fik et rigtig godt resultat.

To meget, meget positive aspekter af denne selvbruner er, at den for det første dufter rigtig godt, sådan lidt eksotisk. For det andet minder den om en face mist, da den tilfører fantastisk fugt til huden. Udover din nye, friske, solkyssede hud får du også en blød og fugtet hud. Den er derudover også vegan friendly og cruelty free – hvor lækkert er det ikke?

Hvis du sprayer cirka tre gange med misten, så kommer resultatet lige så stille frem for hver gang, du sprayer. Hvis du derimod vil se ud som om, at du lige er kommet hjem fra en charterferie, kan du spraye op til ti gange under samme påføring. Resultatet bliver stadig superjævnt, men du bliver betydeligt brunere (hvis du er bleg inden påføring). Påfør også gerne på halsen og dekolletage, så der kommer en fin overgang. Vi er vilde med, at resultatet ser så naturligt ud!

Radiance Plus Golden Glow Booster, Clarins

Passer til dig, der:

Vil have en idiotsikker måde at påføre selvbruner i ansigtet. Det KAN IKKE gøres forkert!

Testpanelet mener:

Det her er nogle magiske dråber, du bruger i din ansigtscreme om aftenen, som gør, at du vågner om morgenen med et friskere look. For dig med mørk hud giver den glød. For dig med lys hud, så får du lidt farve. En passende dosis er mellem 2-4 dråber pr. aften. Hvis du ønsker mere effekt, kan du gentage allerede dagen efter. Resultatet holder i ca. 2-3 dage, så hvis du vil opretholde effekten af dråberne, skal du gentage påføringen et par gange om ugen.

De her dråber passer til alle, uanset om du er mand eller kvinde. Der er ingen, der kan se på dig, at du har snydt dig til en solbrun farve, så naturligt er resultatet! Du behøver heller ikke at være urolig for pletter på hovedpuden fra dråberne. Produktet dufter heller ikke af klassisk selvbruner, hvilket er vidunderligt. Hvis du bruger produktet flere aftener i træk og har lyst skæg, skal du være lidt forsigtig, da der er en risiko for, at skægget begynder at se lidt rødt ud. Undgå at komme i øjenbrynene.

Sidst men ikke mindst: Produktet er drøj i brug og kommer til at holde hele sommeren! Hvis du først er begyndt at bruge Clarins Radiance Plus Golden Glow Booster, er det dog svært at stoppe igen…

Silky Bronze Self Tanning For Face, Sensai

Passer til dig, der:

Vil have en følelse af LUKSUS! Perfekt til dig, der foretrækker at bruge flere penge på et produkt, du ved, der virker, end at teste dig igennem budgetversioner.

 

Testpanelet mener:

Silky Bronze Self Tanning For Face fra Sensai en den mest eksklusive selvbruner i testen, og det kan MÆRKES. Resultatet er to die for – jævnt, gyldenbrunt og nemt at opnå med en simpel påføring.

Eftersom det her er en gelcreme af olie i vand, fordeler den sig nemt i ansigtet og trænger ind i huden på rekordtid. Når testpanelet rør ved kinderne efter påføring, føles de bløde, fugtede og næsten helt uden en klistret fornemmelse. Beholderen gør, at produktet er drøj i brug. Et enkelt klik på størrelse med en 10’er er nok til brug i hele ansigtet og på halsen for ikke at få en synlig kant.

Det er svært at finde noget mindre godt at sige om produktet. Muligvis forsvinder Silky Bronze Self Tanning For Face i nogle tilfælde lidt for hurtigt fra huden. Lyko Fab Lab kommer dog frem til, at det trods alt er at foretrække – hellere påføre et lag mere for et intensivt resultat. To til tre påføringer i ugen er nok til, at du kan opretholde en passende gylden farve.

Nu til 1.000 kroner-spørgsmålet – eller skulle vi måske sige 500 kroner-spørgsmålet? – er Sensais Bronzing Gel virkelig prisen værd? Ja, når det skal være ekstra luksuriøst, så koster det, mener Lyko Fab Lab!

 

Tan In A Tube, Maria Åkerberg

Passer til dig, der:

Vil have en selvbruner til en god pris, som er nem at bruge.

 

Testpanelet mener:

Resultatet efter en påføring giver en let solkysset hud, men det er også muligt at få en mørkere nuance ved at påføre flere lag. Denne selvbruner når sit klimaks efter cirka tre påføringer. Tan In A Tube fra Maria Åkerberg skifter heller ikke nuance efter flere lag, som visse produkter kan gøre.

Det er superenkelt at opnå et jævnt resultat med Maria Åkerbergs selvbruner. Du får ingen pletter eller skarpe kanter, hvis du sørger for at være grundig og påfører produktet ned over hagen, og hvis din hud er velplejet og fugtet. Tørre hudpartier kan risikere at suge lidt ekstra af cremen.

En stor fordel med denne selvbruner er, at resultatet holder. Selv efter et langt, varmt bad er nuancen uforandret. At Tan In A Tube desuden har en frisk citronduft gør den bare endnu bedre. Duften kan dog være lidt stærk, hvis du er sensitiv. Da en i testpanelet forsøgte at påføre den på en samlever med astma, gik det ikke så godt. Tja, man kan ikke altid tilfredsstille alle.

(Psst! Fik vi sagt, at Tan In A Tube også kan bruges på kroppen?).

 

Magic Drops, Collistar

Passer til dig, der:

Vil have selvbruner i form af dråber, der kan blandes med din almindelige dagcreme.

Testpanelet mener:

Collistars Magic Drops er præcis, hvad det lyder som – en selvbruner i form af et koncentrat, der både kan bruges direkte på huden og blandes i din ansigtscreme. Praktisk! Lyko Fab Lab blev med det samme imponeret over, at dråberne (som påføres med pipette) er tynde uden at løbe overdrevet ud på huden.

I øvrigt er resultatet meget naturligt, og du kan nemt vælge, hvor intensivt et resultat du ønsker, ved at dosere mere eller mindre. Det gør, at Collistars Magic Drops er et supergodt valg til dig, der har en lidt mørkere hudtone – her kan du øjeblikkeligt få farve uden at skulle påføre masser af lag. Er du derimod lys i hudtonen, kan du blot bruge færre dråber, mere af din dagcreme og voilà! Pludselig har du et look med masser af glød, som er tilpasset til lige netop dig.

Overordnet er selvbruneren fra Collistar nem at bruge, men testpanelet vil alligevel videregive et lille vigtigt tip. Det kan tage lidt tid, inden farven bliver synlig (på trods af at den angives som ”hurtigtvirkende” i beskrivelsen). Hav derfor lidt tålmodighed og bliv ikke for ivrig. Resultatet skal nok komme frem, og det er ikke nødvendigt at påføre ekstra dråber i ansigtet!

Bronzer Mousse, Garnier

Passer til dig, der:

Vil have en prisvenlig selvbruner, der hurtigt giver masser af farve på store overflader.


Testpanelet mener:

Bronzer Mousse fra geniale Garnier kommer i en praktisk flaske med pumpe, hvor indholdet kommer ud som et tykt skum – det minder lidt om, hvordan ansigtsrens virker. Det viser sig hurtigt at være en positiv overraskelse, der gør det nemt at dosere. Et tryk på pumpen rækker MEGET langt. Skummet er meget glat, og det kan være nødvendigt at gnide det ind i huden, inden det sætter sig fast.

Farven, der kommer efter påføring med denne selvbruner, er flot, effektiv og superskøn. Der kommer virkelig MEGET farve efter én påføring, så sørg for at skummet er fordelt ordentligt. Et tip er desuden at bruge handsker, så du undgår at få brune pletter på hænderne.

Til forskel fra de fleste øvrige selvbrunere i denne test, så er dette produkt parfumeret. Hvis du vil dufte som en lækker Piña Colada på en udendørs café i Ayia Napa er det her den rette for dig! Det suverænt bedste ved denne selvbruner er: Lyko Fab Lab er VILDE MED, at Garnier Bronzer Mousse er vanvittigt prisvenlig. Beholderen er STOR, farven er intensiv, og pumpefunktionen gør, at den holder i en evighed. Hvordan kan man takke nej til det?

 

Self Tan Drops Face, Glöd Sophie Elise

Passer til dig, der:

Vil have en virkelig solkysset hud nu, nu, NU – uden at overanstrenge budgettet alt for meget.



Testpanelet mener:

Kan det her være denne tests mest prisvenlige selvbruner? Ja, den norske favorit er i hvert fald i høj konkurrence om førstepladsen med Garniers selvbruner om at være mest prisvenlige.

Self Tan Drops Face fra Glöd er virkelig valuta for pengene. Allerede efter første påføring får du solkysset GLØD, som ikke på nogen måde afslører, at den solbrune kulør er skabt foran spejlet og ikke ude i solen.

Sammenlignet med de øvrige produkter i testen giver Self Tan Drops Face fra Glöd Sophie Elise en forholdsvis mørk nuance, og ligesom med dråberne fra Collistar kan du selv vælge, hvordan du vil dosere. Omkring 3 dråber i din dagcreme er passende ifølge Lyko Fab Lab for at opnå en skøn forårsagtig effekt. Efter det kan du trappe ned til 2 dråber hver anden dag for at opretholde din glød. Hvis du har meget lys hud, kan det også være en god idé at starte forsigtigt med få dråber for ikke at overdosere. Hvis der bruges for mange dråber af produktet, kan farven have en tendens til at blive lidt orange.

Sidst men ikke mindste kan det siges om denne selvbruner, at den er nem at påføre ved at blande med ansigtscreme. Den dufter lidt som en klassisk selvbruner, men det er ikke noget, man tænker på med det samme, medmindre man er sensitiv overfor duft.

AF: Skønhedsredaktør Kajsa Larnhed
23 apr, 2021
Af: Skønhedsredaktør Linn Eliasson

Vurder artikel

27 likes

Anmeldelser & kommentarer

Skriv en kommentar

Vær den første til at vurdere artiklen